Af Henrik Jespersen, Vice President, Fertin Pharma
Tre udsagn om People & Performance: Dybdegående planlægning, god evne til at sætte sig ind i virksomhedens virkemåde og udfordringer, on-time competences med klare og rene budskaber.
Vi har benyttet People & Performance til udrulning af vores nye strategi. Jeg kendte People & Performance via mit netværk, og derfor faldt det mig naturligt at kontakte dem.
Vi stod over for at skulle udrulle en ny strategi efter, at der et halvt år forinden var kommet ny ledelse af virksomheden. Vi havde ambitionen om aktivt at involvere alle medarbejdere, og det var afgørende for os, at denne manøvre lykkedes. Alle godt 450 medarbejdere skulle om bord, føle sig motiverede og have mulighed for at komme i dialog med direktørerne.
People & Performance deltog i planlægning af processen og afvikling af workshops på selve strategidagen, hvor medarbejderne blev inddraget. People & Performance leverede en meget grundig gennemgang af vores materiale, så det blev simplificeret, og lavede en kommunikationsplan for os, så der blev kommunikeret i rette mængder og på rette tid.
Det var med god ro i maven, at vi afviklede strategidagen – den grundige planlægning skabte sikkerhed for, at vi havde styr på det. Forløbet gik over al forventning, og tilbagemeldingerne fra medarbejderne var, at det har været et rigtig godt forløb. De har følt sig involverede og mødt og sat pris på dialogen med lederne og direktionen.
Jeg omtaler gerne dette forløb for andre i mit netværk og kan varmt anbefale People & Performance.
For mere information om udrulning af strategi kontakt Torben Nørby eller Kasper Urth.